Hvad er universitetspædagogik?
Universitetspædagogik er feltet, der beskæftiger sig med undervisning og læring på universiteter. Det dækker alt fra planlægning af en enkelt forelæsning til design af hele uddannelser, vejledning, feedback, eksamen og underviserens egen udvikling.
Det særlige ved universitetet er koblingen til forskningen. Studerende skal ikke kun lære, hvad faget ved. De skal lære, hvordan faget finder ud af ting, og selv blive i stand til at gøre det. Det er en anden opgave end at formidle viden, og det er præcis den opgave, AI udfordrer.
Alignment
Læringsmål, aktiviteter og eksamen skal pege i samme retning. AI kan få dem til at skille.
Aktiv læring
Studerende lærer mest, når de selv arbejder med stoffet. Ikke når nogen gør det for dem.
Feedback
Hurtig, konkret og fremadrettet feedback er en af de stærkeste faktorer for læring.
Forskningsnærhed
De studerende skal lære at tænke som forskere: stille spørgsmål, vurdere kilder, argumentere.
AI i universitetsundervisningen
Mange studerende bruger allerede AI dagligt. Til at forstå tunge tekster, strukturere noter, skrive første udkast og forberede sig til eksamen. Nogle bruger det klogt. Andre bruger det på måder, der springer læringen over. Underviseren kan ikke styre det hele, men kan påvirke meget gennem undervisningens design.
Hvor AI kan styrke læringen
- Læsestøtte. Studerende bruger AI til at forstå svære begreber i en tekst, de selv har læst. Ikke som erstatning for at læse den.
- Sokratisk sparring. AI stiller spørgsmål til den studerendes argument i stedet for at give svar.
- Hurtig, formativ feedback. Studerende får respons på udkast, før de afleverer til underviseren eller en medstuderende.
- Kursusnære tutorer. Chatbots bygget på kursets eget materiale kan svare på spørgsmål døgnet rundt. Det kræver god opsætning og klare rammer.
- Underviserens forberedelse. Cases, opgavevariationer, quizspørgsmål, rubrikker og udkast til kursusbeskrivelser. Underviseren redigerer og står inde for resultatet.
Hvor AI kan underminere læringen
- Når opgaven kan løses af en sprogmodel uden at den studerende forstår den.
- Når opsummeringer erstatter læsning af primærkilder.
- Når opfundne referencer sniger sig ind i opgaver og ingen tjekker dem.
- Når den studerende aldrig oplever den produktive frustration ved at kæmpe med et svært problem.
Det nyttige spørgsmål er ikke "kan AI løse denne opgave?" men "hvad skal den studerende selv tænke for at lære det, vi vil have dem til at lære?" Svaret bestemmer, hvor AI hører hjemme i forløbet.
Tre greb til næste semester
AI-erklæring
Bed de studerende om en kort erklæring ved hver aflevering: Hvilke værktøjer brugte jeg, til hvad, og hvad gjorde jeg selv? Det gør brugen synlig og samtalen mulig.
Kritisk læsning af AI
Lad en AI skrive et svar på en eksamenslignende opgave. De studerende vurderer det med kursets egne kriterier. Hvad mangler? Hvad er forkert? Hvad ville give en høj karakter?
Gør processen synlig
Del store opgaver op i milepæle med feedback undervejs: problemformulering, disposition, udkast, revision. Det styrker læringen og gør det sværere at outsource hele arbejdet.
Eksamen og faglig integritet
Eksamen er der, hvor presset er størst. Nogle prøveformer er blevet sårbare, særligt hjemmeopgaver med lang tidsramme og fri adgang til hjælpemidler. Universiteterne har reageret forskelligt: nogle med forbud, nogle med tilladelse med krav om deklaration, nogle med nye prøveformer.
Tre ting går igen, når det fungerer:
- Klarhed. De studerende ved præcis, hvad der er tilladt i det enkelte kursus, og hvorfor.
- Alignment. Prøveformen tester det, kurset faktisk har til formål at lære dem. Hvis AI skal være en del af faget, kan det også være en del af prøven.
- Mundtlighed som anker. En samtale om den studerendes eget produkt viser hurtigt, om forståelsen er der.
Detektionsværktøjer til AI-tekst er upålidelige og kan give falske anklager. Brug dem ikke som eneste grundlag for en sag om eksamenssnyd.
Forbehold
Feltet bevæger sig hurtigt, og der er gode grunde til at være varsom.
Følg din egen institutions regler
Hvert universitet har sine egne retningslinjer for AI i undervisning og eksamen, og de opdateres løbende. Studieordninger og kursusbeskrivelser kan også have særlige regler. Det, der står her, er generelle betragtninger. Tjek altid de lokale regler.
Data, GDPR og fortrolighed
Studerendes tekster, karakterer, personoplysninger og upubliceret forskning hører ikke hjemme i tilfældige AI-tjenester. Brug de løsninger, din institution har godkendt, og spørg, hvis du er i tvivl.
Ophavsret og kursusmateriale
At uploade bøger, artikler og andres materiale til en AI-tjeneste kan være i strid med ophavsret og licensaftaler. Det gælder også, når man bygger chatbots på kursusmateriale.
Hallucinationer og falske kilder
Sprogmodeller kan opfinde referencer, data og citater, der ser helt troværdige ud. I et forskningsmiljø er det et alvorligt problem. Al AI-output skal tjekkes mod primærkilder.
Faglig udhuling
Hvis studerende aldrig selv skriver, læser eller regner, mister de evner, de senere skal bruge til at vurdere, om AI har ret. Det er en reel risiko, ikke bare en bekymring.
Evidensen er stadig tynd
Der er meget erfaring, men stadig begrænset solid forskning i, hvordan AI påvirker læring på universitetet over tid. Vær nysgerrig og eksperimenterende, men også forsigtig med store konklusioner.
Læs videre
Gode kilder til universitetspædagogik på dansk. Vi har ingen forbindelse til dem. De er med, fordi de er gode.
Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN)
Det tværgående netværk for alle, der arbejder med udvikling af universitetsundervisning i Danmark. DUN står bag den årlige konference, en række interessegrupper og et nyhedsbrev. Medlemskab er åbent for undervisere, TAP, universitetspædagoger og ledere.
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT)
DUN's open access tidsskrift med artikler om undervisning, læring og uddannelsesudvikling på universiteter. Der er efterhånden også en del om AI.
Universitetspædagogik
Grundbogen om universitetsundervisning på dansk. Den dækker planlægning, undervisningsformer, feedback, eksamen, vejledning og studerendes læring. Findes også på engelsk som University Teaching and Learning. Et naturligt opslagsværk for alle, der underviser på universitetet, uanset fag.
Til institutter, uddannelser og pædagogiske enheder
Workshops om AI for universitetsundervisere
Kasper Bergstrøm fra ai-workshop.dk har en baggrund i universitetspædagogik, læringsteknologi og organisatorisk læring og har arbejdet med undervisning på Københavns Universitet siden 2020. Han holder praktiske workshops, hvor undervisere arbejder med AI i deres egne kurser: opgavedesign, feedback, eksamen og ansvarlig brug.
Der er mest øvelse og mindst muligt teori. Målet er, at man går derfra med noget, man kan bruge i næste uges undervisning.
Se ai-workshop.dk